Ferie
En gaffel i søen
Jens ringede... Og efter vores sædvanlige indlæggelses værdige indforståede ævl frem og tilbage, spurgte han om jeg ikke havde lyst til at hjælpe ham med at flytte.
Nu er det sådan, at Jens + familie boede i Schweiz, så hjælpe med at flytte involverede lidt mere end at gøre som jeg plejer når nogen beder mig om hjælp, kigge på.
Så efter lidt planlægning, tog jeg tre feriedage og pegede Skodaen syd på en tidlig lørdag morgen i slutningen af november. 12-13 timer senere, blev jeg nusset på maven af en schweizisk bums.
Jeg var rigtig heldig med vejret, så der er kommet nogle fede billeder ud af turen.
Jens og co. boede i Vevey lige ved Geneve søen
Der var nogen der havde stukket en gaffel i søen... Vandaler!
Jeg ville have været oppe og se en gammel saltmine, men den var lukket. Istedet fandt jeg den mest snoede vej på GPS'en og begyndte at køre op ad. 45 minutter senere kom jeg til en lille by på bjergsiden. At forestille sig, at vågne op til den udsigt hver dag...
Det er flere billeder i albummet.
Vikingen er kommet hjem!
I foråret 2009 var jeg i Singapore og besøge min far.
Jeg havde en trackable viking med der ud.
Han blev sat løs i DRAGON's CLAW på øen Sentosa.
Den kom hurtigt til Europa igen, da den blev samlet op af en tysker der tog den med hjem.I det følgende års tid bevægede den sig langsomt mod den dansk/tyske grænse, og ind i sønderjylland. Hvor den blev samlet op af Team Zach.
Team Zach var også med i Californien.
Da de alligevel snart skulle til Sjælland på ferie, og både de og jeg havde meldt sig til det samme event forrige søndag, tog de den med til mig.
Lidt af skjoldet er knækket af, men han er stadig i god stand.
Det bliver spændende at se, hvor han bliver sat ud næste gang... Måske New York om ca. et år... ;)



